Vil du være ‘installaffør’?

Her hos TLS skyder vi efteråret i gang med at lede efter nye medarbejdere.

Derfor stod vi klar d. 2. oktober på rekrutteringsmessen DEKRA i København for at fortælle, hvordan det er at arbejde som chauffør hos TLS.

Hvordan ser hverdagen hos TLS ud?

Vores medarbejdere sætter selv pris på, at de sjældent har to dage, der er helt ens. Man møder nye mennesker hver dag, kommer rundt i hele landet og ud til vidt forskellige virksomheder og personligheder.

Vigtigst af alt så er man meget mere end chauffør hos TLS. Man får nemlig også ansvar for installation og opsætning af teknisk udstyr såsom printere, kopimaskiner og medicoudstyr – man kører altså ikke blot bilen, man bliver en slags ’installaffør’.

Overvejer du at blive chauffør hos os? Eller har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os og høre mere på: +(45) 70 10 02 02 eller info@tls.dk.